Aktuelle

Billetter

Kontakt

Aktiviteter

Aktiviteter

Rundt om teateroplevelsen

Aktiviteter på Det Lille Teater

I forlængelse af teatrets forestillinger tilbyder vi på Det Lille Teater også aktiviteter for skoler og daginstitutioner. Her på siden kan du se og læse om aktuelle aktiviteter og arrangementer, der tilbydes på teatret.

 

Undervisningsforløb og workshops

Det Lille Teater & Marionet Teatret tilbyder løbende undervisningsforløb og workshops for daginstitutioner. Vi samarbejder ofte med Københavns Kommune og indsatsen for Åben Skole og Åben Dagtilbud om forløbene. De bliver altid annonceret på denne side og teatrets facebookside, men hold også øje med portalerne for andre spændende læringsforløb:

https://aabendagtilbud.kk.dk/

https://aabenskole.kk.dk/

 

Aktivitetsmateriale

I forbindelse med alle forestillinger stiller vi oplevelses- og aktivitetsmateriale til rådighed, som gratis kan downloades.

Materialet henvender sig til alle børn inden for forestillings målgruppe. Det kan bruges i sin helhed eller man kan udvælge bestemte øvelser.

Vi vil med vores materiale og aktiviteter gerne understøtte daginstitutioner og skoler i at ”åbne teateroplevelsen op” og finde den rette form for, hvordan scenekunst og æstetisk læring på en meningsskabende måde kan indgå i hverdagen og i de læreplaner, som institutionerne arbejder efter.

Find aktuelt materiale under menupunktet Skoler og institutioner.

Rigtig god fornøjelse!


Vil du høre nærmere?

Vil du vide mere om vores workshops og undervisningsmateriale, er du velkommen til at ringe til os på 33 12 12 29.