I juni 1966 samlede Vibeke Gårdmand en kreds af forskellige kunstnere og støttepersoner omkring sig og stiftede Det Lille Teater.
Støtterne bag Det lille Teater
Der var mange teatre for voksne, men ikke et eneste teaterhus for børn i København, indtil begyndelsen af 1960'erne. Da en større gruppe mennesker gik sammen i 1966, resulterede det i, at Det Lille Teater den 31. august 1966 åbnede dørene for første gang for en teaterforestilling for børn. Det var i baghuset til Lavendelstræde 5-7. Læs den første pressemeddelelse:
Begyndelsen på Det lille Teater
Ejendommen i Lavendelstræde er meget gammel, helt tilbage fra 1789. Der har både været snapsebrænderi og vintapperi i huset. I tidens løb er der foretaget flere ombygninger. Sidst i 1995. Da blev den ene scene gjort større, så der blev bedre udsyn fra de 90 pladser, men det er stadig Det Lille Teater. Det var altså her, at landets første stationære børneteater gjorde sin entre, og den første forestilling, "Karrusellen går", lavede Kaj Matthiessen sammen med Halfdan Rasmussen og Benny E. Andersen.
Mange mennesker har bidraget til Det Lille Teaters historie. Vi forsøger at samle de forskellige bidrag her på siden.
- Ib Spang Olsen om Det lille Teater
- Skabelsen af Det lille Teater af Line og Anders Gaardmand
- Det lille Teaters forhistorie af Louis Weisdorf
- Erik Sigsgaard om Vibeke Gaardmand
- PAROLER. På sporet af Kaj Matthiessen. Hyldestskrift af Rudy Hassing og Tommy Flugt 2016
- Link til musikeren og komponisten Benny E Andersens univers
- Dramaturg Biba Schwoon om Staffan Westerbergs arbejde på Det Lille Teater
- Læs Politikens reportage fra Det Lille Teater & Marionet Teatret i anledningen af 50 året
- Læs Berlingskes reportage fra Marionet Teatret i anledningen af 50 året