Jubilæumsudstilling: KUN DET BEDSTE TIL DE YNGSTE GENNEM 60 ÅR
På Københavns Museum, Stormgade 18, 1555 København
Gratis adgang. Adgang til museets øvrige udstillinger kræver billet.
Se billetpriser og åbningstider på www.cphmuseum.kk.dk
I anledning af Det Lille Teaters 60-års jubilæum er vi rykket ind på Københavns Museum. Her kan man fra 30. oktober og året ud opleve pop-up-udstillingen KUN DET BEDSTE TIL DE YNGSTE GENNEM 60 ÅR. Med et udvalg af dukker, plakater og fotos fra seks årtiers forestillinger fortæller udstillingen historien om et teater, der siden begyndelsen i 1966 har insisteret på, at børnepublikummet må og skal tages alvorligt – og fortsat gør det den dag i dag.
KUN DET BEDSTE TIL DE YNGSTE kan opleves fra 30. oktober – 31. december 2026 på Københavns Museum, Stormgade 18, 1555 Kbh V. Kræver ikke billet til museet, da udstillingen befinder sig uden for betalingszonen. Se åbningstider på cphmuseum.kk.dk.
Jubilæumsreception og fernisering
Udstillingen åbner fredag den 30. oktober kl. 15 med jubilæumsreception i café Spirrevippen på Københavns Museum. Alle med tilknytning til teatret er velkomne. Giv gerne besked på forhånd, hvis du kommer, ved at sende en mail til info@detlilleteater.dk.
To temaaftener: Hvor kommer børnekulturen fra, og hvor går den hen?
Jubilæet er en oplagt anledning til at sætte fokus på børnekulturens opståen og udvikling de seneste 60 år. Derfor inviterer vi til to spændende temaaftener i Café Spirrevippen på Københavns Museum. Deltagelse er gratis og uden tilmelding. Læs mere HER.
19. november kl. 17-19: Et nyt børnesyn sætter en ny dagsorden
Paneldebat om børnekulturens opblomstring i 1960’erne.
Med Maria Stenz (skuespiller) Gunvor Bjerre (udvikler på B&U, DR), Jan Helmer-Petersen (kultursociolog), Anders Gaardmand (musiker og søn af Det Lille Teaters stifter).
Moderator Journalist Eva-Marie Møller.
24. november kl. 17-19: Fremtidens børnekultur
Paneldebat om børnekulturens tilstand og rolle i dag.
Med Christopher Røhl (kulturborgmester, Københavns Kommune) Camilla Hübbe (leder af Det Lille Teater), Kirsten Drotner (professor i medievidenskab), Maria Frej (medlem af Kultur- og Fritidsudvalget).
Moderator Journalist Eva-Marie Møller.