Gorillaen der var en gorilla 2018/2019
GORILLAEN DER VAR EN GORILLA er Lilian Brøgger & Kim Fupz Aakesons fortælling om en gorilla i identitetskrise. Instruktør Rikke Wölck dramatiserer historien så latteren bobler og ikke et øje er tørt. Hvor hører jeg hjemme, spørger gorillaen sig selv. Ikke i Zoologisk Have. Ikke i en lejlighed i Hvidovre. Ikke i et rækkehus med kone og barn. Ikke i Afrika med indfødte gorillaer. Forsøget på at finde svaret, fører gorillaen vidt omkring. Indtil gorillaen endelig en dag forstår. Han hører hjemme, hvor hjertet er.