Hurtige fødder
HURTIGE FØDDER er en forestilling om fodbold og alle de dramaer, der folder sig ud på en fodboldbane. Drengen Snorre er fodboldfan. Han ved alt om spillere, trænere og legendariske kampe. Men han tør ikke spille med de store børn i gården, i stedet dribler han rundt i stuen med sin far. En dag, hvor Snorre har glædet sig til at se den ultimative fodboldfinale, tårner forhindringerne sig op. Det ser det ud til ikke at lykkes. I sidste øjeblik kommer Snorres ven, Barcy, på banen. Med sig har hun en magisk fodbold og pludselig befinder de to sig på stadion, hvor de spiller den afgørende kamp! Forestillingen handler om mod, venskab og glæden ved at lege sammen. Og hvad man kan, når man er en del af et hold.